Efter syv års arbejde afleverede offentlighedskommissionens formand, ombudsmand Hans Gammeltoft Hansen, onsdag et forslag til en ny og moderniseret offentlighedslov til justitsminister Brian Mikkelsen.

Betænkningen skal nu i høring, og det ventes, at regeringen først i den næste folketingssamling vil fremsætte forslag til ny offentlighedslov.

Kommissionen har Folketingets ombudsmand som formand og består desuden af repræsentanter for en række ministerier, for KL og Danske Regioner, Menneskerettighedscentret, folkeoplysningsforbund og en række medieorganisationer bl.a. Danske Specialmedier samt forskere fra Københavns Universitet og Danmarks Journalisthøjskole.

Der har under det langvarige kommissionsarbejde været et tæt samarbejde mellem medierepræsentanterne, folkeoplysningsrepræsentanterne samt Oluf Jørgensen fra Danmarks Medie- og Journalisyhøjskole, og denne gruppe har afgivet dissenser på nogle få områder, hvor flertallet foreslår en indskrænkning af åbenheden.

Danske Specialmediers repræsentant i kommissionen, direktør Christian Kierkegaard, håber, at forslagene i betænkningen vil få en hurtig gang igennem Folketinget.

-Forslagene vil lette arbejdsvilkårene for mange medarbejdere hos vores medlemmer, der har brug for at indsamleviden fra offentlige virksomheder - og den vil gøre det lettere at udnytte de nye teknologiske muligheder i forbindelse med få data fra det offentlige, siger Christian Kierkegaard.

Han havde gerne set, at der på nogle punkter var sket yderligere fremskridt f.eks. omkring postlister - men det har været vigtigt at skabe enighed omkring de skridt i den rigtige retning, som betænkningen er udtryk for.

Betænkningen rummer en lang række forslag til ændringer, der vil betyde øget åbenhed i den offentlige forvaltning. Disse forslag støttes af en enig kommission.

Det gælder bl.a.:
Lovens anvendelsesområde: Selvejende institutioner oprettet ved lov, virksomheder, hvor mere end 75 procent ejes af offentlige myndigheder, organisationer KL og Danske Regioner bliver omfattet af offentlighedsloven. Det samme gælder afgørelsessager, der bliver overladt til private virksomheder.

Identifikationskravet: Efter den gældende offentlighedslov skal ansøgeren om aktindsigt angive det dokument eller den sag, der ønskes aktindsigt i. Kommissionen foreslår, at anmodningen fremover blot skal indeholde de oplysninger, som er nødvendige for at finde en sag. Ansøgeren kan også blot angive et tema. Dermed åbnes for ret til indsigt i sager af en bestemt art f.eks. sager om byggetilladelser i en bestemt periode. Der er dog indført en begrænsning, som gør, at aktindsigt kan afslås, hvis den vil kræve et uforholdsmæssigt ressourceforbrug. Denne bestemmelse kan dog normalt ikke bruges over for massemedier og journalister.

Dataudtræk: Det foreslås, at der bliver ret til dataudtræk, hvis udtræk fra databaser kan ske ved enkle kommandoer. Der bliver desuden ret til indsigt i beskrivelse af hvilke typer oplysninger, der indgår i en database.

Notatpligt: Det præciseres, at oplysninger skal noteres snarest muligt efter, at en myndighed har fået kendskab til dem. Væsentlige sagsbehandlingsskridt skal også noteres.

Meroffentlighed: Det præciseres, at der skal overvejes meroffentlighed indenfor en række af de områder, der som hovedregel er undtaget fra aktindsigt.

Journalisering: Der foreslås lovkrav om journalisering med dato for modtagelse/afsendelse og kort tematisk angivelse af indhold. Journaliseringskravet omfatter også e-mails, der har betydning for en sag.

Postlister: Der skal iværksættes forsøg - også hos statslige myndigheder - senest et år efter lovens ikrafttræden. Forsøget skal evalueres - og der indsættes en revisionsparagraf vedrørende postlister.

Aktiv information: Der kommer en bestemmelse om, at myndighederne skal sørge for aktiv information på deres hjemmeside. Medierepræsentanterne har her afgivet dissens, da de ønsker, at de krav til aktiv information om ministeraktiviteter og - udgifter, der blev aftalt i forbindelse med undtagelsen for ministerkalendere, lovfæstes. Dette ønsker flertallet ikke. Dette skal ses i sammenhæng med, at medierne har en dissens i forhold til et forslag fra flertallet om, at kalenderundtagelsen skal udvides til at omfatte alle og ikke kun ministre.

Undtagelsen af ministres kalendere fra offentligheden blev vedtaget af Folketinget ved et hasteindgreb umiddelbart før sommerferien.

Offentlighedsportal: Justitsministeriet skal efter forslaget oprette en portal på internettet, hvor alle love, forskrifter og afgørelser om aktindsigt samles.

Behandlingen af sager om aktindsigt: En anmodning om aktindsigt skal afgøres inden syv arbejdsdage fra modtagelsen (i dag 10 dage inkl. weekend og helligdage). Hvis sagen ikke kan afgøres inden for denne frist, skal modtageren underrettes om grunden til fristoverskridelsen -om og hvornår der kommer en afgørelse.

Klagesager: Der indføres et to-instansprincip, som betyder, at afgørelser om aktindsigt skal påklages direkte til den øverste klageinstans på området. Der indføres samtidig en frist på 20 arbejdsdage for klageinstansens behandling af sagen. Dette skulle give en hurtigere klagebehandling end i dag. Der bliver også mulighed for at klage over sagsbehandlingstiden, når en anmodning om aktindsigt ikke er færdigbehandlet inden 14 arbejdsdage.

Der er også forslag til bestemmelser, der vil betyde mindre åbenhed:

Ministerbetjening
Der foreslås nye undtagelser for dokumenter, der udveksles i forbindelse med ministerbetjening. I dag er alene dokumenter, der udarbejdes til brug for ministermøder og brevveksling mellem ministerier om lovgivning undtaget fra aktindsigt. Denne undtagelse udvides til at omfatte dokumenter, der modtages i et departement fra underordnede styrelser og fra andre ministerier til brug for ministerbetjening. Hvis dokumentet sendes til andre, er det ikke længere omfattet af undtagelsen.
Også dokumenter, der udveksles mellem KL/Danske Regioner og disse medlemmer i forbindelse med forhandlinger med staten undtages.
Denne begrænsning af åbenheden i forbindelse med ministerbetjening var en del af kommissionens kommissorium - så dette forslag møder ikke modstand fra medierepræsentanterne.

Dokumenter, der udarbejdes og udveksles mellem ministre og folketingsmedlemmer
Her foreslår flertallet, at retten til aktindsigt ikke skal gælde dokumenter, der udarbejdes eller udveksles mellem ministre og folketingsmedlemmer i forbindelse med sager om lovgivning eller anden politisk virksomhed.
Her har blandt andre medierepræsentanterne en dissens, fordi dette forslag betyder, at offentligheden først får indsigt, når lovforslag og andre politiske projekter er aftalt og i realiteten vedtaget.

Interne faglige vurderinger
Kommissionen foreslår som noget nyt ret til aktindsigt i interne faglige vurderinger i endelig form, der indgår i en sag om et fremsat lovforslag eller en offentliggjort redegørelse, handlingsplan eller lignende. Kommissionens flertal vil undtage interne faglige vurderinger, der er udarbejdet til ministerrådgivning eller rådgivning af formandskaberne i KL og Danske Regioner - ligesom forslaget vil begrænse indsigten i kommuner og regioner i sager om bl.a. skoleplaner og sygehusplaner.
Her har medierepræsentanterne en dissens, da vi finder begrænsningerne er meget vidtgående og vil betyde, at de vigtigste sager bliver undtaget.

Læs hele betænkningen her http://jm.schultzboghandel.dk/upload/microsites/jm/ebooks/bet1510/index.html