- Forening
- Medieområdet
- Videndeling
- Udgiver
- Service
- Dokumentation
- Links
Hvorfor oplagskontrol?
Oplagskontrol blev etableret i Danmark af Dansk Oplagskontrol tilbage i 1930. Årsagen var den simple, at enkelte af datidens annoncesælgere havde en optimistisk tilgang til data - herunder ikke mindst antallet af modtagere, den enkelte udgivelse nåede ud til.
Meget har ændret sig siden dengang - og alligevel ikke. Hvis tillid er godt, er kontrol ofte bedre udfra devicen, at har man intet at skjule, bør dokumentation aldrig blive et problem.
Specialmediernes Oplagskontrol (FMK)
I foreningen Danske Specialmedier (det daværende Dansk Fagpresse) blev det i 1993 besluttet at alle annoncebærende medlemmer af foreningen automatisk skulle underlægge sig oplagskontrol. Dette krav blev set som en naturlig dokumentation til annoncerører, og kravet blev indføjet i forlængelse af de etiske regler, der gælder for medlemmer af Danske Specialmedier (dengang Dansk Fagpresse).
Det blev samtidigt vurderet, at den økonomiske byrde herved skulle bæres af foreningen selv, og derfor blev Specialmediernes Oplagskontrol (FMK) etableret som en gratis service, integreret i kontingentet. Dengang hed det dog Fagpressens Medie Kontrol (FMK).
Dengang som nu er medlemmerne naturligvis stillet frit i at benytte Dansk Oplagskontrol eller FMK.
Reglerne for kontrollen kan ses her.
Specialmediernes Oplagskontrol (FMK) kontrolleres af PricewaterhouseCoopers.
Danske Specialmedier er sekretariat for Specialmediernes Oplagskontrol (FMK), men den egentlige kontrol og godkendelse af bladenes oplag foregår hos den uafhængige, statsautoriserede revisor, PriceWaterhouseCoopers.
I de fleste tilfælde gennemføres oplagskontrollen årligt, men oplagskontrollen kan også foregå oftere mod ekstrabetaling, hvilket kan være ønskeligt for blade med en "hurtig" udgivelsesfrekvens.
Frekvenskontrol
Oplag skal dokumenteres. Hertil kommer, at bladene skal udkomme punktlig efter den offentliggjorte udgivelsesplan. Det skal annoncører og reklamebureauer kunne stole på. Derfor foretager Danske Specialmedier frekvenskontrol.
Bladene er også forpligtet til at offentliggøre, hvordan det samlede oplag er fordelt på forskellige modtagergrupper.
Online trafik måling.
En væsentlig del af annonceringen er flyttet til nettet og i takt hermed bliver det derfor også afgørende at dokumentere brugen af online mediet. Der findes en række alternative udbydere af statistik på nettet, men Danske Specialmedier anbefaler at trafikmåling valideres af en trediepart for at sikre troværdigheden. Præcis på samme måde som oplagskontrol altid kræver en ekstern revisor.
Interne tal leveret af f.ek. Google Analytics er ikke valideret af trediepart, herunder for fejl i oplægning af koder eller systematisker misvisninger.
I danmark findes to uafhængige udbydere af online trafikmåling:
- FDIM/Gemius: Leverer udover overordnede trafiktal (brugere og sidevisninger) også profiler af brugerne. Ulempen er en relativ høj pris for målingen og alene data på månedsniveau, dvs med en vis forsinkelse.
- Gallup TNS Metrix: Leverer ugetal på overordnet trafik,er brancheinddelt og til en meget fordelagtig pris. Ulempen er fravær af brugerprofiler
Danske Specialmedier har en rabataftale med Gallup TNS Metrix - se priser jvnf link og statistik for medlemsmedier her