- Forening
- Medieområdet
- Videndeling
- Udgiver
- Service
- Dokumentation
- Links
For tredje gang udbyder Danske Specialmedier nu kursusforløbet Redaktørskolen. Kurset henvender sig især til redaktører af specialmedier - eller til ansatte på specialmedier, som har redigerende funktioner eller går rundt med en lille redaktør i maven.
Redaktørskolen forestås af bladkonsulent Flemming Sørensen.
Indtil nu har vi gennemført fem forløb med tilsammen ca. 50 deltagere.
Det nye forløb starter tirsdag den 26. januar 2010 og strækker sig over i alt fem tirsdage i løbet af første halvår 2010. Hver gang fra kl. 13 til kl. 17.
Prisen for at deltage i det samlede forløb er for medlemmer af Danske Specialmedier 6000 kr. - og for ikke-medlemmer 9000 kr. Redaktører fra medlemmer har førsteret.
Hvis der deltager flere fra samme medie, vil prisen være 4000 kr./6000 kr. for hver ekstra deltager i hele forløbet.
Tilmelding.
Bindende tilmelding ved at benytte online tilmelding jvnf nedenfor eller per mail til specialmedierne@specialmedierne.dk senest 26. november. Der er maksimalt plads til ti medier på forløbet, og tilmelding lukkes, når der er fyldt op. Så vi anbefaler hurtig tilmelding.
Indhold.
Nedenfor er beskrevet indholdet i de fem sessioner:
1. Bladforståelse - om læserne, udgiverne, det enkelte blads sjæl, konceptudvikling. Herunder flow, mix osv. Med udgangspunkt i de enkelte blade.
2. Redigering i praksis - redigering handler mere end noget andet om planlægning. Om at give præcise beskeder til skrivende og fotograferende.
Her introduceres tidsbesparende redigeringsmetoder - og med udgangspunkt i konkrete eksempler fra deltagerne kommer der gode råd om effektiv redigering.
3. Redaktøren som arbejdsgiver - og som menneske. Vi går tæt på psykologien og den enkelte deltager. At få et blad til at fungere handler om faglig kompetence - men det handler også om personlighed. Få værktøjer til at tackle forskelle problemer og forskellige mennesketyper.
4. Bladøkonomi for redaktører - hvordan får man det hele til at hænge sammen, så budgetterne ikke knækker? Hvad koster de forskellige ting egentlig? Med udgangspunkt i deltagernes egne blade - og fagpressens benchmarking projekt - bliver der en række gode råd at tage med.
5. Bladdesign for redaktører - hvordan får man det bedste resultat af at samarbejde med grafikere, enten de nu er interne eller eksterne? Hvad virker, hvad virker ikke? Og hvordan får man sat ord på, hvad man egentlig gerne vil - så designerne fatter det? Med konkrete bud på justeringer af den enkeltes eget blad.
Herudover vil der hver gang være mulighed for at tage problemer op, som den enkelte redaktør eller redaktion tumler med. Der må påregnes en vis mængde hjemmearbejde mellem hver mødegang (op til et par timer pr. gang).
Mødedage:
Tirsdag den 26. januar, 2. marts, 13. april, 18. maj og 15. juni 2010 - alle dage fra 13 til 17 i Pressens Hus i København.
Medlemmer, der er interesseret i at deltage i et forløb i Århus, bedes sende os en mail. Hvis interessen er stor nok her, vil vi forsøge at gennemføre et forløb her.
Flemming Sørensen
har været selvstændig konsulent gennem de seneste otte år - og har været med til en lang række udviklingsprojekter for ikke mindst danske og norske fagblade og specialmagasiner. Før da var han gennem 13 år fastansat som underviser på Journalisthøjskolen og har bl.a. skrevet bøger "Kunsten at lave blade" og "Kunsten at redigere". Se evt. mere her