- Forening
- Medieområdet
- Videndeling
- Udgiver
- Service
- Dokumentation
- Links
Reklameforbrugsundersøgelsen for 2009, der udarbejdes af Dansk Oplagskontrol, blev offentliggjort tirsdag - og her blev der sat mere præcise tal på den nedgang i annonceomsætningen, som næsten alle i mediebranchen har mærket.
Facit blev et samlet fald i annonceomsætningen op godt to milliarder kr. - svarende til 15 procent.
Hårdest ramt blev magasiner med et fald på 30 procent, fagblade og tidsskrifter samt dagblade med ca. 25 procent - mens tv og de lokale ugeaviser "slap" med et fald på ca. 16 procent.
Kun internet-annonceringen var i plus med 3,6 procent efter en række års med tocifrede stigningsprocenter.
Det betyder, at internettet nu udgør præcis en fjerdedel af den samlede annoncering - en tigning på fire procentpoint.
Dagbladene, som til og med 2008, var klart det største annoncemedie, må nu dele tredjepladsen med tv. De to mediegrupper har hver 17 procent af markedet. De lokale ugeaviser har nu flere annoncer end dagblade og tv med 18 procent af den samlede omsætning.
Fagblade og tidsskrifter udgør seks procent af markedet - mens magasiner udgør fem procent.
Det var ikke kun pessimistiske toner, der lød ved præsentationen.
Reklameforbrugsundersøgelsens "ekspert", ekstern lektor, cand. scient. Soc. Ole E. Andersen, CBS, gav et estimat for reklameforbruget i år - og han forventer en stigning på 200 millioner kr. svarende til 1,7 procent i annonceringen i år. En stigning som især vil komme online-medierne til gode.
For magasiner og fagblade var hans forventning en beskeden stigning.