Annoncer

Reklameforbruget 2008

Annoncer for en milliard kr. i fagblade i 2008

Blandt printmedier slap magasiner, fagblade og tidsskrifter bedst gennem 2008 annoncemæssigt, viser Reklameforbrugsundersøgelsen, som Dansk Oplagskontrol offentliggjorde d 19. maj 2008.

Den samlede annonceomsætning på det danske mediemarked faldt i 2008 med 2,5 procent. Omsætningen var 14,1 milliarder kr. Det er første gang siden 2003, at omsætningen er faldet.

Det største fald havde dagbladene, hvis omsætning i 2008 var 15,3 procent mindre end året før – mens de lokale og regionale ugeaviser oplevede et fald på 5,6 procent. Også tv og radio havde tilbagegang med henholdsvis 3,4 og 12,3 procent.

Den største fremgang havde internettet, som med en omsætning på 2,9 milliarder kr. lå 17 procent højere end i 2007.

2008 var det første år, hvor internettet var det største annoncemedie.

Indenfor gruppen magasiner, fagblade og tidsskrifter fordelte omsætningen sig med 999 millioner kr. i fagblade/tidsskrifter, 437 millioner kr. i købte magasiner og 382 millioner kr. i andre magasiner (primært kundemagasiner). Det er for fagblade et beskedent fald på 0,8 procent.Når faldet ikke er større, skyldes det, at første halvdel af 2008 var særdeles godt – og nedgangen først begyndte i andet halvår.

I Reklameforbrugsundersøgelsen er desuden målt, hvad der bruges på anden reklame – dvs. husstandsomdelte tryksager, direct mails, sponsorering m.v.. Her steg omsætningen i 2008 med 4,6 procent til 8,6 milliarder kr.

 

10 års Reklameforbrug i Danmark

Hent 10 års oversigten over reklameforbruget i Danmark.

Mere om nøgleordene