Sådan vinkler du din historie
Folk bruger 2-5 sekunder på at vurdere om de vil læse din artikel. Hvis din artikel ikke har en skarp vinkel og fængende rubrikker, bliver den ikke læst.
Derfor skal du lære at vinkle og skrive fængende rubrikker. Det kan du lære på et kursus i Danske Specialmedier
Torsdag den 18. marts kl. 14.00-16.00 i Pressens Hus, Skindergade 7, København K
Her vil Søren Marquardt Frederiksen beskrive, hvordan man vinkler og skriver fængende rubrikker. Han vil med en række eksempler på gode og dårlige rubrikker og vinklinger gøre dig endnu bedre til at skrive i dit blad eller på nettet.
Du er velkommen til at sende et par af dine artikler til underviseren. Han vil så gennemgå dem og vise, hvad du kan gøre bedre.
Send artiklerne til smf@webspeed.dk senest 10. marts.
Søren Marquardt Frederiksen underviser i Kulturjournalistik; cand.mag. i litteraturvidenskab og retorik, forfatter og kommunikationsrådgiver. Underviser siden 1997 i journalistik, retorik, faglig formidling og virksomhedskommunikation på bl.a. KU, CBS og RUC. Flerårigt virke som journalist, debattør og kritiker på Ekstra Bladet, Kristeligt Dagblad og Danmarks Radio P1. Indehaver af www.talerbloggen.dk, der tilbyder undervisning og rådgivning i retorik, PR, medietræning og journalistik. Forfatter til grundbøger om praktisk retorik (Talen er vejen til indflydelse, 2009) og journalistik til ungdomsuddannelserne (Skriv journalistik, 2009) og til en håndbog om pressemeddelelser (Få det fortalt, 2009) og en praksisbog om, hvordan man skriver gode debatindlæg til aviser og internet (Brug din stemme, 2009).
Tilmelding: senest onsdag den 10. marts kl. 12.00
Pris: 350 kr. plus moms for ansatte på medier i Danske Specialmedier - 700 kr. plus moms for andre. Ved afbud senest tirsdag den 16. marts kl. 12.00 betales ikke.
