- Forening
- Medieområdet
- Videndeling
- Udgiver
- Service
- Dokumentation
- Links
Søndagsavisen er interesseret i at medvirke til at føre Citymail videre i Danmark, men virksomheden er ikke i forhandlinger om køb heraf, oplyste Søndagsavisens adm. direktør Mads Dahl Andersen til TV2 Finans onsdag aften.
Grunden til Søndagsavisens interesse er, at selskabet øjner en forretning på længere sigt.
Han oplyste, at der er to vilkår, som skal være opfyldt for Søndagsavisen. Den ene er, at der skal være sikkerhed for, at der kommer et fuldt liberaliseret postmarked i Danmark og en fair konkurrence, og den anden, at der findes en hovedaktionær, som kan gå ind sammen med Søndagsavisen.
Søndagsavisen ejer i dag distributionsfirmaet Forbrugerkontakt, der distribuerer adresseløse forsendelser - tilbudsaviser og Søndagsavisen. Mads Dahl Andersen oplyser, at Forbrugerkontakt er sat til salg i andet halvår 2010 - og at de to aktiviteter - Citymail og Forbruerkontakt - i givet fald vil være totalt adskilte.
Se interviewet med Mads Dahl Andersen her http://borsen.dk/investor/nyhed/171030/newsfeeds_rss/