Analyse

Specialmediernes Værktøjskasse: Gratis online spørgeskema – med Google Docs

Dato: 
24/08/2010 - 15:00

Danske Specialmedier undersøger løbende markedet for løsninger der gør det billigere, bedre eller lettere for medlemmer at udgive medier. Løsningerne præsenteres i en møderække vi kalder Specialmediernes Værktøjskasse.

På et medlemsmøde,

tirsdag den 24. august 2010 kl 15:00 - 16:00 i Pressens Hus, Skindergade 7, København K,

vil Danske Specialmedier præsentere hvordan du enkelt og gratis kan benytte online spørgeskemaer til at indsamle information til en lang række formål.

Vi har ved et tidligere møde fokuseret på Google Analytics som genvej til gratis webanalyser. Men Google introducerer løbende værktøjer, der stilles gratis til rådighed, og et nyere eksempel er Google Docs. Med Google Docs får du gratis tekstbehandling, præsentation og regneark m.m. på linje med f.eks. Open Office - forskellen er at Google Docs kører som "Cloud Computing", dvs software og dokumenter lagres ikke lokalt men hos Google.

En særlig tjeneste i forbindelse med Googles regneark er muligheden for at udvikle online spørgeskemaer.
Hermed bliver det muligt gratis at gennemføre egne små analyser, indhente feedback fra medlemmer og løse alle andre små formaliserede input og behov, man i øvrigt måtte have. Hos Danske Specialmedier benytter vi eksempelvis tjenesten til at indhente mødeevalueringer på afholdte kurser.

Det skal understreges at der ikke er tale om en erstatning for egentlige analyser, herunder avancerede analysedesigns - men redskabet er særdeles brugbart i forbindelse med ikke-statistiske forespørgsler, indrapporteringer og andre former for indsamling af data og tilbagemeldinger

På mødet vil der kort præsenteres andre gratis værktøjer, herunder mulighederne for selv at gennemføre simple brugeranalyser af hjemmesiden.

Tilmelding senest fredag den 20. august nedenfor eller per mail til specialmedierne@specialmedierne.dk

Pris: 150 kr. Ved afbud tidligere end mandag den 23. august kl.09.00 betales ikke gebyr.

 

Arrangementet er blevet afholdt.

Mere om nøgleordene