Webstatistik

Specialmediernes Værktøjskasse: Hent viden om brugernes adfærd med gratis webstatistik.(Udsolgt - venteliste oprettet)

Dato: 
19/05/2010 - 13:00

Google Analytics tilbyder gratis webstatistik. En række medier benytter derfor allerede Google Analytics, men på et møde i Danske Specialmedier
Onsdag den 19. maj 2010 kl. 13.00-16.00 i Pressens Hus, Skindergade 7, København
vil Jacob Kildebogaard fra Pentia dykke et spadestik dybere end de traditionelle, overordnede statistikker.

Udover sidevisninger og besøg vil Jacob fokusere på, hvordan webstatistikken kan hjælpe med at forstå brugernes adfærd på dit site - og herigennem optimere brug og tilrettelæggelse af sitets nyheder og informationer.

Har du interesse i direkte feedback, er du meget velkommen til på forhånd at henvende dig til specialmedierne@specialmedierne.dk, så dit site evt. kan anvendes som case.

Hent viden fra din webstatistik.
Du har implementeret Google Analytics på dit site, men hvordan får du værdi af alle de tal, der nu er til rådighed? Webanalytiker Jacob Kildebogaard guider dig gennem den store Google Analytics verden og viser hvilke rapporter du skal fokusere på (for at få mest værdi på kortest tid), og hvordan du går fra tal og tabeller til handling, forbedring og optimering af sitet.
Vi kigger blandt andet på:
• Hvorfor og hvordan henter jeg viden om brugernes faktiske adfærd på websitet: Hvor kommer brugerne fra, hvilke sider læses hvor længe og hvordan og hvornår forlader brugerne sitet igen?
• Hvordan skaber jeg mere udbytte af mine nyhedsbreve ved hjælp af statistikken og herigennem hvilke historier brugerne foretrækker?
• Hvilke standardrapporter bør jeg kigge på, når jeg kun har 30 min?
• Hvordan tolker jeg de væsentligste data fra webstatistikken og bruger denne viden aktivt til at skabe et bedre site?
• Og til sidst: 10 konkrete analyser, du kan foretage dig, når du kommer hjem
Du vil være i stand til at prioritere og se de vigtigste rapporter når tiden er knap. Der er dog en risiko ved at deltage - du kommer formentlig til at bruge meget mere tid på Analytics, da du opdager værdien i de mange data.

Om Jacob Kildebogaard
Jacob er Analytics Manager i Pentia (www.Pentia.dk), hvor han arbejder med optimering af kundernes site på baggrund af webanalyse. Han startede og driver webanalyse informationssitet www.Webanalytiker.dk, hvor han blogger om webanalyse. Jacob er også ekspertblogger på www.computerworld.dk (Læs blogindlæg), og udgav i februar den første danske webanalyse bog - Analyticsbogen (www.Analyticsbogen.dk).

Tilmelding: Senest tirsdag den 11.maj 2010

Der er ikke flere ledige pladser til mødet. Du kan komme på venteliste ved at maile til specialmedierne@specialmedierne.dk . Deltagere på venteliste vil blive kontaktet, hvis der kommer afbud.

Pris: 500 kr. for deltagere tilknyttet medlemmer af Danske Specialmedier - 800 kr. for andre deltagere. Ved afbud senest mandag den 10.maj kl.09.00 til specialmedierne@specialmedierne.dk betales ikke.

Mere om nøgleordene