Distribution

Svingende kvalitet af distribution

Kvaliteten af distributionen af blade og magasiner opfattes forskelligt af medlemmerne af Danske Specialmedier, viser en analyse foretaget blandt medlemmerne i begyndelsen af april.
Det er dog kun få, som er decideret utilfreds med kvaliteten. I forhold til Post Danmark er mere end halvdelen tilfreds eller meget tilfreds med kvaliteten - mens den tilsvarende grad af tilfredshed i forhold til Bladkompagniet er godt en tredjedel.
Post Danmarks kvalitet får bedre karakterer hos medlemmerne end Bladkompagniets. Blandt de 63 udgivere, der svarede, bruger 95 procent helt eller delvist Post Danmark, mens 27 procent helt eller delvist bruger Bladkompagniet, som først for alvor er kommet ind på markedet for adresseret distribution fra årsskiftet.
Alle, der bruger Bladkompagniet, angiver pris som den væsentligste årsag til, at de har valgt selskabet. Analysen viser også, at en del blade overvejer at skifte helt eller delvis til Bladkompagniet - men også at enkelte overvejer at vende helt tilbage til Post Danmark.
Danske Specialmedier vil drøfte resultaterne med distributørerne i bestræbelserne på at få den bedst mulige distribution til den laveste pris.
Resultatet af undersøgelsen er vedlagt

Filer til download

BilagStørrelse
Resultat af distr undersøgelsen april 2011.pdf58.71 kB

Mere om nøgleordene