Professor Anker Brink Lund og Rambøll fremlagde fredag på en konference i København tre scenarier for fremtidens mediestøtte. Scenarierne skal danne grundlag for de kommende måneders politiske forhandlinger om et medieforlig, der skal træde i kraft den 1.januar 2011.
De tre scenarier er baselinescenariet, saneringsscenariet og meriteringsscenariet.
Baselinescenariet: Uændret videreførelse af mediestøtten
Saneringsscenariet: Sanering af nuværende enkeltordninger og administrative procedurer
Meriteringsscenariet: Alle medier kan opnå offentlig mediestøtte uanset platform og historiske traditioner, hvis de opfylder politisk definerede mål.
Udredningen fastslår, at den offentlige mediestøtte vil få en stadig mere central rolle i udviklingen af mediestrukturen. Når de øvrige indtægtskilder svinder ind, vil de lovbundne subsidier alt andet lige udgøre en større andel af mediernes indtægtsgrundlag.
Hele rapporten er vedlagt.
Danske Specialmedier har gennemgået den 130 sider lange rapport med henblik på de områder, der er relevante for specialmedier:
BASELINESCENARIET
Her er udgangspunktet, at mediestøtten som den var i 2007 videreføres uændret.
Dette scenarie vil styrke DR, TV2-regionere og gratisaviserne - hvorimod dagblade, de fleste fagblade og tidsskrifter samt kommerciel landsdækkende radio og TV2 Danmark vil blive svækket i perioden frem til og med 2013. På længere sigt vil tendensen formentlig gå i retning af nichekanaler(både tv, radio, print, web og mobil-tv) på bekostning af almene omnibusudbydere som morgenaviserne, DR1 og TV2s hovedkanal)
Rapporten kommer med en prognose for de enkelte mediegrupper og en beskrivelse af, hvordan de lever op til de formål, som mediepolitikken skal styrke - ligesom der i afsnittet om baselinescenariet er en gennemgang og prognose for de enkelte medietyper.
Nedenfor berøres især de trykte medier og web, som er direkte relevante for specialmedier.
Interessant er det dog, at det fremhæves, at de statsejede elektroniske medier DR og TV-2-familien i uge 46 2008 leverede 12 procent af den originale nyhedsproduktion.
Aviser:
Det fremhæves, at alle dagbladstyper på nær nicheaviserne har oplevet en betydelig oplagstilbagegang - og at dagbladenes oplag fra 2007 til 2013 vil blive reduceret med omtrent 20 procent .
Afgørende for dagbladenes økonomi bliver, om de kan finde en betalingsmodel for netindhold - eller disse alene skal finansieres via reklamer.
Rapporten fremhæver også, at selv om de eksisterende mediestøtteordninger bevares, vil der ske ændringer i mediestøttens virkning og omfang. Årsagen er, at der i flere af de eksisterende mediestøtteordninger er indbygget mekanismer, der medfører, at støtten automatisk ændrer sig, når gruppen udvikler sig.
Der fremlægges en beregning, der viser, hvordan værdien af nulmomsen vil falde som en konsekvens af faldet i dagbladenes omsætning. Værdien vil falde fra 1,05 milliarder kr. i 2007 til 0,85 milliarder kr. i 2015.
I et afsnit om mediestøttens målopfyldelse for aviser hedder det, at distributionsstøttens regler om selvstændige titler og bestemte udgivelsesfrekvenser tilskynder til at undlade fusioner og reducere underskudsgivende udgaver - og at nulmomsen inciterer dagbladene til at holde avisenprisen relativt højt, selv om en sænkning muligvis vil kunne skaffe flere købere.
Det konkluderes, at nulmomsen har medvirket til at bevare den nuværende bredde i dagbladsredaktionerne - men det er tvivlsomt, om ordningen alene eller sammen med distributionsstøtten fortsat vil være i stand til at sikre mangfoldigheden i hele perioden 2009-2018. "Hertil kommer at nulmoms er stærkt vanedannende og næppe har gjort det lettere for nye avisudgivere at komme ind på markedet".
Det fremhæves, at dagblade leverer 71 procent af den originale nyhedsproduktion.
Magasiner
Her fremhæves det, at under basisscenariets forudsætninger vil disse ikke modtage støtte i større omfang - og rapporten har svært ved at komme med prognoser - men siger, at lancering og lukninger i højere grad end for andre grupper er en del af udviklingen - og at der på kort sigt kan ventes flere lukninger end lanceringer. (s.65)
Fagblade
Udgangspunktet er, at markedet rummer 3335 medlemsblade og 1665 business to businessblade.
Rapporten konkluderer, at 30-40 fagblade har ambitioner om ikke blot at være noget for deres egne fagfæller - men også for det omgivende samfund, Disse fagblade indgår allerede aktivt i den journalistiske fødekæde og vil formodentligt i fremtiden komme til at spille en endnu større rolle som nyhedsleverandør.
Det siges, at dansk fagpresse rummer mange innovative eksempler på udprægede nichemedier rettet mod relativt snævre målgrupper. Her tilbydes fokuseret nyhedsdækning og målrettet annoncering i en tid, hvor de fleste massemedier præges af stigende ensartethed og fragmentering af publikum.
Tidsskrifter
Beskrives som, at der næppe er nogen enkeltstående medieform, der med så små samfundsmæssige investeringer leverer så stor mangfoldighed af kulturel og folkeoplysende karakter.
Målopfyldelsen - blade (magasiner, fagblade og tidsskrifter) s.71-74.
Dette er et centralt afsnit, der bl.a. siger:
Ud fra armslængdeprincippet kan man problematisere de relativt diffuse og uklare begrundelser, som er givet for at bortdømme konkrete magasiner og fagblade fra distributionsstøttens ugebladspulje
Det er langt fra alle fagblade, der er momsfritagede og medlemsbaserede, og det er ikke ganske klart, hvorfor nogle fagblade og magasiner efterfølgende har fået bevilget nul-moms, mens andre er blevet nægtet en sådan status af skattemyndighederne.
Her problematiseres den manglende postliberalisering og henvises til tilkendegivelserne fra finanslovsforliget om portostøttens bortfald.
På trods af disse besværligheder er der næppe nogen dansksproget medieplatform, der rummer større indre mangfoldighed end bladgruppen som helhed. Til gengæld er de fleste udbydere stærkt nicheorienterede og specialiserede, hvilket p.t. er en væsentlig hindring for at komme i betragtning til en anden offentlig mediestøtte rettet mod trykte medier : nul-momsen.
Kravene for at få nulmoms kan være vanskelige at dokumentere og håndhæve. Nul-momsordningen kan med rette kritiseres for vilkårlighed.
Fagblade leverer fem procent af den originale nyhedsproduktion - og hertil skal lægges et par procent, som kan føres tilbage til magasiner og tidsskrifter. (Bladgruppen beskæftiger 659 medlemmer af Dansk JournalistforbundJ)
Ca 100 af bladene med A4, 3f, ugebrevet Mandag morgen, ComputerWorld, Dagens Medicin, lederne, Sygeplejersken og magasinet Ingeniøren i spidsen, bidrager til at fremme samfundsdebatten og folkeoplysningen, Mange andre blade bidrager primært til den interne kulturformidling i lukkede nicher (S.74)
Det er således ikke alle magasiner, tidsskrifter og fagblade, der fuldt ud lever op til de publicistisk meriterede og politisk sanktionerede mediestøtteformål. På den anden side er det formodentlig netop fra denne platform, at det i fremtiden bliver muligt at lancere nye og innovative medier med debatskabende, kulturformidlende og folkeoplysende ambitioner.
Internet og mobile medier
Udredningen beskæftiger sig med publicistiske internetmedier som websider, der indeholder regelmæssigt opdaterede nyheder og/eller debat, som er journalistisk bearbejdede og rettet mod en bred målgruppe.
Fritstående internetmedier defineres som internetmedier, som ikke har tilknyttet medier på andre platforme (f.eks. bold.dk, netposten, euroinvester). Der er 14 fritstående internetmedier på FDIMs top 250-liste. Desuden er der Altinget.dk og DKnyt.dk, som ikke er medlem af FDIM - men målet i Specialmediernes Internet Index/Gallup.
Det fremhæves, at tidsskrifter er den eneste målgruppe, hvor der er mulighed for støtte til internetpublicering - men "det kan dog ikke udelukkes, at andre mediegrupper i større eller mindre omfang anvender offentlig mediestøtte til krydssubsidiering af sine webaktiviteter.
Rapporten siger, at der ikke er tvivl om, at de fritstående internetmedier, der ikke har indtægter andre steder fra, har store problemer med at få økonomien til at hænge sammen.
I baselinecenariet vil de fritstående internetmedier fortsat ikke modtage mediestøtte, selv hvis de bidrager til at fremme den offentlige samfundsdebat, oplysning af borgerne eller kulturformidling. Konsekvensen er, at der fortsat vil være meget få fritstående internetmedier af publicistisk art i den danske mediestruktur.
Udredningens konklusion vedr. baselinescenariet: Det kan således ikke med sikkerhed fastslås, om mediestøtten videreført uændret vil kunne få opfyldt sin overordnede mission om at "fremme den demokratiske samfundsdebat" på programniveau.
SANERINGSSCNARIET.
Dette scenarie indeholder en sanering af de nuværende enkeltordninger og administrative procedurer og sætter fokus på subsidier, som er blevet udsat for kritik for at rettet mod potentiel konkurrenceforvridning og forskelsbehandling.
Scenariet rummer 16 konkrete punkter, som kan overvejes i forbindelse med et kommende medieforlig.
Nedenfor er angivet dem, som kan have betydning for specialmedierne direkte eller indirekte:
3. om indholdet af det nuværende P3 (ikke P2) skal udliciteres i forbindelse med offentligt udbud af den fjerde FM-frekvens. Her foreslås, at det sparede licensprovenu kan anvendes til andre markedskorrigerende mediestøtteformå¨
5. om public service-puljen skal defineres bredere, så formålet ikke kun bliver at støtte bestemte genrer på flow-tv, men mere alment at sikre konkurrence på meriterende medieindhold, der ikke kan finansieres på almindelige markedsvilkår.
8. om ugeavispuljen kan fusionere med dagbladspuljen, så distributionsstøttens bestemmelser om specifikke udgivelsesfrekvenser ikke hindrer innovation og lønsomhed på avis- og bladmarkedet. Her henvises til det konkurrenceforvridende ved administrationen af ordningen.
Om bladpuljen (tidsskrifter, blade udgivet almennyttige og velgørende foreninger) hedder det, at det må antages, at en stor del af bladene ikke ville eksistere, hvis de ikke modtog økonomisk støtte til distributionen -
Men
9)om støtten til dansksprogede tidsskrifter af videnskabelig og almenkulturel art bør fremtidssikres gennem incitamenter til elektronisk publicering, så subsidierne ikke primært går til distribution på papir.
Nulmomsen på bladsalg problematiseres ved, at støtten er knyttet til bladsalgets provenu og ikke antallet af solgte enheder. Der henvises til, at fagpresse og magasinpresse anser nulmomsen for konkurrenceforvridende.
10) om dagblade, der driftsøkonomisk er blevet afhængige af nulmoms, kan holdes skadesløse, når EU harmoniserer momstaksterne på det indre marked. Det kan mediepolitisk overvejes at øge lønsumsafgiften og overføre det indvundne skatteprovenu til distributionsstøttepuljerne for trykte medier med henblik på at øge tilgængeligheden af dagbladslignende publikationer og tydeliggøre, at der er støtte til læserne - og ikke dagbladsudgiverne.
11) om Dagbladsnævnet skal gives mulighed for at støtte oprettelse af internet- og mobilmedier, der har dagbladsfunktioner, og skabe videre rammer for at støtte initiativer fra eksisterende bladhuse, der ønsker at udvikle sideaktiviteterne på andre platforme.
Scenariet er ikke konkret - og det foreslås, at der nedsættes en arbejdsgruppe, som skal klargøre og sanere de mediestøttepolitiske målsætninger - herunder præcisere de definitoriske rammer for fremtidens public service-deklarationer.
MERITERINGSSCENARIET:
Præmissen er her, at alle medier - uanset platform eller historiske traditioner - skal have mulighed for at få offentlig mediestøtte, hvis de opfylder de formål, som er politisk definerede som meritgoder. (Inspiration er hentet fra New Zealand og Holland).
Støtten forelås delt i en:
Basispulje (85 pct af støtten)skal sikre stabilitet i økonomien for de medier, hvis grundlæggende aktiviteter opfylder mediepolitiske formål af publicistisk art. Basismidler gives for 3-5 år som direkte støtte til produktion og distribution.
Den frie pulje (10 procent) skal støtte medieprojekter (artikelserie, dramaproduktion, en sendeflade, tema på web-site eller et nyt dagblad), der bidrager til at opfylde de mediepolitiske målsætninger, og der skal argumenteres for, at de pågældende medieprojekter ikke kan finansieres remt kommercielt, og at der ikke i forvejen findes fuldgode alternativer til det foreslåede på det danske mediemarked.
Satsningspuljen (5 procent): skal støtte medieprojekter, der bidrager til at opfylde konkrete mediepolitiske målsætninger opstillet af Folketinget.
For at mildne overgangen for de nuværende mediestøttemodtagere kan meriteringsscenaiet indføres i en eller flere faser, og det foreslås, at kan overvejes at indføre en midlertidig krisefond i de første år, der kan sikre medier, der hidtil ikke har modtaget mediestøtte. Denne fond kan enten finansieres af medielicensens momsprovenu, eller midler fra udnyttelse af frekvenser eller ved en reklameskat på non-publicistiske medier.

Husk - det er muligt at kommentere artiklen nedenfor

Filer til download