Helse

Vermø A/S konkurs

Vermø A/S, som udgiver en række magasiner bl.a. Helse og Tjeck, er gået konkurs. Selskabet ejes af Jan Ørum Vermø og hans hustru Tinna Vermø, Rene Jull Jørgensen og A-pressen.

Konkursen kommer kort efter, at selskabet var gået i betalingsstandsning.

Jan Ørum Vermø forlood i sidste uge stillingen som administrerende direktør for selskabet - og selskabets bestyrelsesformand Rene Jull Jørgensen overtog ledelsen af virksomheden.

Der er gennem de seneste uger gjort forsøg på at rekonstruere virksomheden, men ved en gennemgang af selskabets økonomi er der dukket ikke-bogført gæld op i virksomheden på mere end 5,5 millioner kr., fremgår det af en mail, som bestyrelsesformanden har sendt til medarbejderne i Vermø-gruppen.

Der er i forbindelse med konkursen indgivet politianmeldelse mod Jan Ørum Vermø for bedrageri, skriver flere medier tirsdag. Bestyrelsesformanden Rene Jull Jørgensen beskylder Jan Ørum Vermø for at manipulere med regnskaberne, og derfor vil han bede politiet se på forholdene.

Det forventes, at konkursboet vil forsøge at sælge blandt andet det næsten 60-år gamle magasin Helse.

 

 

 

Mere om nøgleordene